Hurtig agurkesalat man nemt selv kan lave

0
1389

Alle kender agurkesalat, det er klassisk tilbehør til mange retter i det danske og nordiske køkken og derfor også ét af de produkter man garanteret altid kan finde på hylden i sit lokale supermarked. Dog er der mange meninger om, hvordan en god agurkesalat skal smage, nogle kan lide den ekstra syrlig, andre vil gerne have den sød, hvorfor mange vælger at lave den selv i deres hjem. At lave agurkesalat er så nemt som at klø sig i nakken – endda nemmere end at koge pasta, og man har som regel varerne hjemme.

Det eneste man skal bruge for at lave en hurtig agurkesalat er naturligvis agurker, eddike, salt, sukker, peber, vand og et glas til formålet. Først skal man naturligvis koge glasset af og rengøre det, bruger man atamon i forbindelse med dette vil holdbarheden på ens hjemmelavede agurkesalat forlænges. Det næste man skal gøre er at lave lagen som agurkerne skal ligge i, denne laves af kogende vand, eddike og sukker og smages til med salt og peber. Herefter skal agurken skæres, dette kan enten gøres i hånden eller på et mandolinjern for mere ensartede tynde skiver, bland sammen og vupti!

Agurkesalat bruges meget i det danske køkken

Langt de fleste kender agurkesalat fra fastfoodstederne i byen, her finder man agurkesalaten på hotdogs, i burgere og sandwich og naturligvis som tilbehør til en god grillet kylling. Dog bruger man også agurkesalat i hjemmet, da det fungerer perfekt som tilbehør til frikadeller, flæskesteg eller blot ovenpå en leverpostejmad. Det kan derfor godt betale sig at lave sin egen hurtige agurkesalat, da man med garanti får den brugt. Fra man går i gang til agurkerne står og trækker i lagen vil der oftest kun gå omkring 10 minutter, derfor er der ingen undskyldninger.

Der findes naturligvis også råd for, hvordan man kan gøre sin agurkesalat til noget særligt og finde den helt rigtige smag, der passer perfekt til ens smagsløg. Det gælder her om at eksperimentere sig lidt frem i forhold til mængderne af vand, eddike, sukker, salt og peber – er mængden af sukker større end eddike giver det jo sig selv, at man får en sødere agurkesalat. Man kan dog også eksperimentere på andre måder, f.eks. ved at forkorte eller forlænge trækketiden inden man bruger sin agurkesalat, eller ved at komme friske krydderurter eller sennep med i lagen eller under kogningen.

Med en hurtig agurkesalat får man bugt med drivhusagurkerne

Er man typen, der har eget drivhus og en sommer får for mange agurker end man kan nå at spise i hverdagen kan det være en god idé at sylte nogle af disse og derved lave agurkesalat. Sørger man for at rengøre sine glas ordentligt og bruge atamon kan man forlænge holdbarheden så man har hurtig agurkesalat til resten af året og endda indtil næste agurkesæson starter. Man kan også bruge sine hjemmesyltede agurker som en gaveidé, da mange familiemedlemmer kan få glæde af ens afgrøder og kunnen i køkkenet ved dette.

Hvis man synes, at man mangler glas til ens hurtige agurkesalat skal man ikke gå helt i spåner over dette, man kan naturligvis bruge et gammelt glas fra nogle købte, blot dette er ordentligt rengjort. Det samme gør sig gældende med gamle champignon- eller rødkålsglas, man kan derfor også variere i mængden af ens syltede agurker efter behov. Laver man hurtig agurkesalat af 1 agurk kan et standard købt agurkeglas sagtens bruges, skal man sylte mere end 1 agurk ad gangen så kan man med fordel bruge et gammelt rødkåls- eller rødbede glas, da disse oftest er større og bedre.