Naturcamping bringer dig tættere på naturen

0
1275

Vi mennesker har gradvist fjernet os mere og mere fra naturen. Mange af os bruger vores tid inden døre, hvor vi sidder foran en computer hele dagen. Den friske luft vi får, får vi kun, når vi går fra arbejdet og hen til bilen eller busstoppestedet. Mange af os vil derfor gerne tættere på naturen, når vi skal på ferie. Det er med til at skabe en god kontrast til vores hverdag, der ofte indeholder så lidt natur.

En af de ferieformer, der kan bringe dig tættere på naturen, er naturcamping. Der bor du i telt eller campinghytte lige i naturen og kan gå på opdagelse i den hver dag. Det er en god mulighed for dig, der ikke er så vant til at færdes i naturen. Nogle spænder bare en rygsæk på ryggen og sover under en presenning i skovbunden. Men når du ikke er så vant til at færdes i naturen, kan det virke som et meget stort skridt for dig. Der kan hytten eller teltet bringe dig tættere på naturen, samtidig med at du har et trygt og godt sted at sove.

Naturcamping behøver ikke at være primitivt

Mange forbinder det at opholde sig i naturen med noget primitivt. De ser det som, at man bliver beskidt, og at man ikke kan spise god mad, når man er der. De tænker derfor, at en ferie som naturcamping ikke er noget for dem.

Men naturcamping behøver netop ikke at være en primitiv ferieform. Hvis du bor i en campinghytte, har du allerede en fast base, der ikke er primitiv. Fra den kan du udforske naturen rundt om dig. Det kan du gøre på mange forskellige måder. Du kan for eksempel tage på gåture i skoven eller ved stranden. Du kan også bruge tid sammen med dine børn på at bygge sandslotte eller huler eller undersøge dyre- og plantelivet.

Hvis I gerne vil spise mad i naturen, kan I selvfølgelig gøre det. Det kan være en madpakke eller en picnickurv, som I har forberedt hjemmefra. I kan også finde ting i skoven eller ved stranden, som I kan spise. Det vil være meget lærerigt for dine børn, at I gør det, men det kræver selvfølgelig, at du ved, hvad I kan spise, og hvad I ikke kan spise.

Naturcamping er en billig form for ferie

Har du lige købt et nyt hus eller en ny bil, så har du sikkert ikke så mange penge til at tage på sommerferie for. I det tilfælde vil naturcamping også være en rigtig god ferieform for dig. Det koster ikke særlig meget at leje en campinghytte eller en teltplads i et par uger.

Når I selv laver mad, eller måske lige frem selv finder den ude i naturen, kommer I heller ikke til at bruge mange penge på det. Og når naturen er jeres hovedattraktion, skal I heller ikke bruge en masse penge på adgangsbilletter til hele familien. Der er jo den store fordel ved naturen, at den er gratis.