Taekwondo – Hvad er det for noget?

0
1414

Taekwondo, eller Tae Kwon Do, er en kampsport der stammer fra Korea og en af de ældste af slagsen, hvor sporten rækker over 2000 år tilbage i historien.

Taekwondo i Danmark har naturligvis ikke været her i tusindvis af år, men er derimod kommet til omkring 50 år siden, og har siden vokset sig til en af de absolut mest populære kampsport i Danmark. På verdensplan er der intet mindre end 20 millioner udøvere af sporten, som vokser hele tiden. Med MMA’s kæmpe fremgang og popularitet, kan man kun forvente at det også giver ekstra opmærksomhed til Taekwondo.

Gode tips, hvis du vil begynde til Taekwondo

Hvis du kunne tænke dig at begynde til Taekwondo, så er det vigtigt at du har den rette indstilling og diciplin til sportsgrenen.

  • Høflighed er en af grundstenene i Taekwondo.
    Sørg for altid at vise respekt og høflighed til alle de studerende og naturligvis instruktøren. Efter hver øvelse og session skal du bukke eller bøje dig for din partner og/eller til alle de andre i gruppen, og sige tak. At være høflig samt udvise respekt for andre er en meget vigtig del af Taekwondo.
  • Mange øvelse kan være hårde og svære, og der vil garanteret være tidspunkter, hvor tanken om at opgive vil poppe op i hovedet. Hvis du vil have succes i Taekwondo, så er det vigtigt at du holder ud. Når du overkommer disse tanker, og giver dig 110% vil du begynde at se fremskridt hurtigt.
  • Træn regelmæssigt.
    Det er vigtigt at holde formen ved lige, samt konstant at forbedre dig selv. Forsøg så vidt muligt at komme til træning 2, gerne 3, gange ugentligt.
  • Pas på dig selv.
    Hvis du bliver skadet er det vigtigt at du sørger for, at du er helet fuldstændigt, før du begynder at træne hårdt igen. Du risikerer at gøre skaden meget værre, hvis du fortsætter. Så hvis du bliver skadet, så tag den tid det tager at hele, og kom tilbage til den hårde træning, når du er klar.
  • Vær ikke bange for at spørge om hjælp.
    Hvis du har nogen spørgsmål, så skal du ikke være bange for at spørge din instruktør, eller sort-bælter om hjælp. De vil kun være glade for at kunne hjælpe. Sørg for at spørge pænt og respekfuldt.
  • Spis ordenligt.
    Hvis du er seriøs omkring din træning, så bør du køre den sunde livsstil i din hverdag. Det betyder også at du bør spise ordenligt det meste af tiden, for at få det fulde ud af din træning. Derfor bør du også være opmærksom på, at du får den rette mængde proteiner og kulhydrater.

Hvis du kunne tænke dig mere inspiration til at komme igang med Taekwondo, så kan du læse dette spændende interview med Enes Doğuhan BİLGİN – en ung verdensmester og fantastisk kæmper.

Hvis du kunne tænke dig at læse mere omkring taekwondo, så kig med her: https://taekwondo-life.com/.